Q&CO på B.T.

B.T.
Q&CO på B.T.

B.T.s Henrik Qvortrup endevender de mest diskuterede historier om mediernes rolle. - sammen med en kendt medieperson i Danmark.Vi mener, at medier altid skal tage ansvar. 

  1. FA 5 DIES

    Prins Rambo, Sass og Liniger om Lineker - med Tinne Hjersing Knudsen

    I anledning af, at Kronprins Christian har afsluttet sin rekruttid ved Gardehusarregimentet, har Kongehuset i denne uge delt en usædvanlig lækker og velturneret Youtube-video, hvor den kommende konge giver den som actionhelt. Dén video har Berlingskes kongehuskommentator ikke meget pænt at sige om - for ifølge ham er den et udtryk for en bekymrende tendens. Vi tager diskussionen.  Vi skal også omkring spillereglerne for journalisterne på Borgen, Spilleregler, Ole Birk Olesen (LA) synes er for skrappe. Men er det bare indtil, han selv får en lortesag på nakken?  Vi vender også den opsigtsvækkende BBC-fyring af det engelske sportskoryfæ, Gary Lineker. Det gør vi med hans danske navnebror, Henrik Liniger, der dækker fodbold for DR.  Og så kan vi ikke komme uden om de historier, B.T. i denne uge har bragt om Henrik Sass Larsen. Vi har indforskrevet B.T.s chefredaktør og en journalist, der kan stille ham de spørgsmål, flere journalister har haft lyst til at stille til B.T.s dækning.  Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Tinne Hjersing Knudsen  Tilrettelægger: Maria Asmine Dam  Gæster:  Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator på Berlingske  Ole Birk Olesen, medlem af Folketinget for Liberal Alliance  Henrik Liniger, fodboldkommentator for DR  Sofie Frøkjær, journalist på Radio4 Simon Richard Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på B.T.  Producer: Frederik Riis-Jacobsen  Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 h 20 min
  2. 15 DE MAIG

    ‘En sygdom i mediebranchen’ og Keld Heicks Eurovision-dom - med Kresten Schultz

    “Hvorfor ser vi så sjældent de døde, de lemlæstede og lidende i medierne – alle dem, som personificerer krigens vanvid?” Sådan skriver medieiværksætter Bjarke Calvin Winding i Politiken. Vi sender spørgsmålet direkte videre til det nærmeste vi kommer en korrespondent i krig, død og ødelæggelse, TV 2s Rasmus Tantholdt. For er han enig i Windings kritik? Og så spørger vi, om det er rimeligt, at DR - der vel må siges at være en økonomisk velpolstret medievirksomhed -  som udgangspunkt ikke betaler så meget som en bøjet femøre for, at eksperter bruger tid på at stille op og dele ud af deres viden? USA-eksperten Mirco Reimer-Elster har i al fald fået nok af at arbejde gratis. Han tager en diskussion med en chef fra P1, der er storforbruger af eksterne eksperter. Sidst i programmet kaster vi et blik på Eurovision Song Contest, der løber af stablen i de her dage. Ikke siden 2019 er Danmark kommet videre til finalen. Hvad går der galt? Og er der gået for meget politik og freakshow i det? Det taler vi med Grand Prix-koryfæet over dem alle, Keld Heick.  Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Kresten Schultz-Jørgensen  Journalist: Maria Asmine Dam  Gæster:  Michael Alsen, redaktionschef for P1 Morgen og P1 Orientering Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker, radiovært og freelancer Bjarke Calvin Winding, medieiværksætter, journalist og mediekommentator på Politiken  Rasmus Tantholdt, international korrespondent for TV 2 Keld Heick, mangeårig musiker og sangskriver  Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Maria Asmine Dam Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 h 10 min
  3. 8 DE MAIG

    Hvorfor klapper vi af paven og Paradise-Regitze? - Med Christian Bennike

    I denne uges afsnit kaster vi et (kritisk) blik på den seneste tids nekrologer om og dækning af afdøde Pave Frans. For ifølge dagens gæstemedvært er det mildest talt opsigtsvækkende, at “vi” pludselig står og klapper af paven, når nu “kirken står for alt det, vi burde bekæmpe: Skam, seximse og disktrimination,” skriver han. Vi tager diskussionen med Kristeligt Dagblads ansvarshavende chefredaktør, der modsat mener, at Bennikes kritik er grotesk.  Og så dykker vi ned i influencerbranchen med en af sværvægterne. Regitze Bach er kendt fra både ‘Ex on the Beach’ og ‘Paradise’ og med sin Youtube-kanal, Only Fans-konto og næsten 90.000 følgere på Instagram lukker hun hele Danmark ind i aspekter af sit liv, som de fleste aldrig kunne drømme om at dele. Hvorfor? Det spørger vi den dokumentar-aktuelle realitystjerne og influencer om.  Sidst men ikke mindst er Finans’ chefredaktør Simon Bendtsen i studiet. Det er han for at fortælle om "bøllemetoder" fra en advokat, som advokathuset Plesner har hyret, efter Finans har skrevet en række kritiske historier om en grænseoverskridende kultur i Plesner. Men hvori består "bøllemetoderne" egentlig?  Gæster:  Jeppe Duvå, ansvarshavende chefredaktør på Kristeligt Dagblad  Regitze Bach, realitystjerne, influencer og OnlyFans-kreatør Simon Bendtsen, ansvarshavende chefredaktør på Finans  Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Maria Asmine Dam Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne   See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 h 3 min
  4. 1 DE MAIG

    General Corydon klar til kamp - Jesper Klit

    Der er blevet sat navn på, hvem der bliver DRs næste generaldirektør. Det bliver tidligere finansminister og chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon. Corydon gæster studiet, når vi stiller alle de spørgsmål, vi har på hjerte til den næste DR-boss.  Og så tager vi en diskussion om B.T.s seneste klimadækning. I en række artikler, der maner til besindighed har B.T. nemlig for nylig brugt den omdiskuterede politolog Bjørn Lomborg som kilde. Lomborg, der længe har forholdt sig kritisk til klimadebattens dommedagsprofetier. Men dækning er et eksempel på, hvordan medier skader den grønne omstilling, lyder det fra radio- og podcastvært Iben Maria Zeuthen.  Sidst men ikke mindst kommer vi omkring den nye ministerudpegede bestyrelse for Dansk Sprognævn. Den politiske kommentator Jarl Cordua har nemlig fået et sæde i den. Og han har én altoverskyggende mission.  Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Jesper Klit, kommunikationsrådgiver og direktør i Jesper Klit & Partners Journalist: Maria Asmine Dam  Gæster:  Bjarne Corydon, tidligere finansminister, chefredaktør på Børsen og kommende generaldirektør i DR Iben Maria Zeuthen, vært på radioprogrammet og podcasten ‘Ryd fladen’ Simon Richard Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på B.T.  Bjørn Lomborg, politolog og direktør for Copenhagen Consensus  Jarl Cordua, politisk kommentator og skribent på Berlingske  Adrian Lloyd Hughes, journalist og vært på DR-programmet ‘Klog på sprog’  Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Maria Asmine Dam  Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne   See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 h 22 min
  5. 24 D’ABR.

    Har influencerne ramt muren? - med Meta Louise Foldager

    Først var det Cathrine Wichmand. Så fulgte Christina Sander trop. Det er ikke gået stille for sig i influencer-land den seneste uge. Den ene shitstorm har taget den anden, og spørgsmålet er, om folk har fået nok af tankeløse opslag og den krisekommunikation, der altid følger med, når influencerne - mod deres egen forventning - ikke kun modtager kærlighed men også kritik. Vi tager snakken med influencer Christina Sander, der i denne uge er kommet galt afsted med et opslag om Molslinjen.  Og så spørger vi hvorfor åbenlys kønsdiskrimination tilsyneladende ikke giver anledning til kritiske spørgsmål på P1. Et afsnit af programmet ‘Parnasset’ har vakt stor forargelse - både fra lyttere og nu også en medvirkende, der føler sig røvrendt og misrepræsenteret af DR. For der, hvor hun tog afstand fra flere af de vilde påstande, der blev fremsat i programmet, har DR valgt at klippe ud. DR er i den varme stol, inden vi vender blikket mod ugens sidste emne: Berlingskes seneste dækning af TV 2s tilsyneladende ulovlige metoder under tilblivelsen af Den sorte svane.  TV 2 står beskyldt for Danmarkshistoriens største medieskandale, men indtil videre har det ingen konsekvenser haft. Spørgsmålet er, om det nogensinde får det? Det taler vi med tidligere TV 2-chef og medierådgiver Michael Dyrby om.  Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Meta Louise Foldager, filmproducent Journalist: Maria Asmine Dam  Gæster:  Christina Sander, influencer og foredragsholder  Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver  Louise Alenius, komponist og artist  Mette Line Thorup, redaktionschef DR Kultur, Debat, Lyd Mikkel Andersson, Debattør og afdelingsleder i Liberal Alliance  Michael Dyrby, selvstændig medierådgiver  Producer: Teis Thornberg og Maria Asmine Dam  Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 h 21 min
  6. 10 D’ABR.

    Er TV 2 skyldig i Danmarks største medieskandale? - Med Line Gertsen

    Berlingske bringer endnu engang nye oplysninger om de metoder, TV 2 har taget i brug i forbindelsen med 'Den sorte Svane'. Denne gang handler det om, at TV 2 angiveligt har tilskyndet Amira Smajic til at begå hacking. Mens fem eksperter vurderer, at det er gravalvorligt - og måske den største medieskandale siden SE og Hør-sagen - så afviser TV 2 blankt. Vi spørger, hvad der er op og ned - og hvor alvorligt det er.  Det vakte stor opsigt, da ansvarshavende chefredaktør på Frihedsbrevet i sidste uge meddelte, at han har fået tre måneders karantæne fra Christiansborg. Diverse chefredaktører har kritiseret beslutningen om at bandlyse Brügger - blandt andre Berlingskes Tom Jensen, der drager paralleller til den jagt på pressen, der foregår på den anden side af Atlanten. Men dét er dybt urimeligt, mener Folketingets formand Søren Gade, der i dagens afsnit - helt ekstraordinært - ser sig nødsaget til at komme med Præsidiets udlægning af sagen.  Donald Trump er også på dagens program. For alt, hvad han siger er i disse uger guf for tabloidpressen. Vi vender Trumps tabloide karakter, og så spørger vi, om vi på et tidspunkt - trods alt - når et mætningspunkt.  Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Line Gertsen, undersøgende korrespondent på DR Tilrettelægger: Maria Asmine Dam  Gæster:  Lasse Lund Madsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet  Signe Kühn, journalist på Berlingske David Trads, tidligere USA-korrespondent og vært på podcasten Kampagnesporet  Jeppe Elkjær, udlandsredaktør på B.T.  Søren Gade, formand for Folketinget og Folketingets præsidium Producer: Teis Thornberg og Maria Asmine Dam    Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne   See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 h 9 min
  7. 3 D’ABR.

    Sossernes spinmaskine, svælgen i Sejr og Messerschmidts gave til DR - med Jotam Confino

    Den 1. april fyldte DR 100 år. Og i den anledning kommer DFs formand Morten Messerschmidt - i dagens afsnit - med en gave til mediemastodonten. Han sidder over for tidligere generaldirektør i DR Christian Nissen, der stadig er stor DR-defensor.  Og så spørger vi om diverse sladder-podcast har taget for meget bad i den seneste tids sladdersager - herunder Sisse Sejrs stalkingsag. Det mener journalist Ditte Giese i hvert fald, der sammenligner den slags programmer med strikkekonerne, der hyggede sig ved de franske guillotiner. Èn af de såkaldte strikkekoner er i studiet og kaster kritikken durk tilbage i hovedet på Giese. Vi skal også en tur ind på Christiansborg, hvor De Konservatives Mai Mercado er godt og grundig træt af dét, hun kalder Socialdemokratiets spin-maskine. For ifølge hende er Ekstra Bladets artikel om, at LAs formand, Alex Vanopslagh, ‘pjækker’ fra vigtige møder et tekstbogseksempel på, hvad de Socialdemokratiske pressemedarbejdere kan, når de folder sig ud. Vi spørger, om det ikke bare er dem, der er gode til deres arbejde?  Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Jotam Confino, B.T.s mellemøstkorrespondent Tilrettelægger: Maria Asmine Dam  Gæster:  Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver og vært på podcasten ‘Småt brændbart’  Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti  Christian Nissen, tidligere generaldirektør i DR  Mai Mercado, medlem af Folketinget for De Konservative  Niels Thulesen Dahl, politisk analytiker på Jyllands-Posten Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Maria Asmine Dam Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 h 19 min
  8. 27 DE MARÇ

    Sagen om Sass og ‘kvabsede’ Kasper? Med Marchen Neel Gjertsen

    Der gik ikke længe før alle vidste, hvem der var den tiltalte i Berlingskes artikel om den tidligere minister, der har været i besiddelse af kæmpe mængde af overgrebsmateriale på børn. Også selvom Berlingske - i hvert fald ifølge dem selv - havde anonymiseret Henrik Sass Larsen tilstrækkeligt. Vi tager diskussionen med Berlingskes Tom Jensen og en meget erfaren forsvarsadvokat, der mener, at Berlingske “saboterede” den juridiske proces.  Og så har en leder fra Ekstra Bladet vakt enorm opsigt. For var det over stregen at kalde Kasper Schmeichel “kvabset” og sammenligne ham med et “polioramt barn”, efter hans tvivlsomme præstation mod Portugal? Sidst men ikke mindst vender vi en forsker-fejde i Weekendavisens spalter. En rasende vaccineforsker diskuterer med Martin Krasnik. Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Marchen Neel Gjertsen  Tilrettelægger: Maria Asmine Dam  Gæster:  Kåre Pihlmann, forvarsadvokat og formand for landsforeningen af forsvarsadvokater  Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør for Berlingske Anders Olsen, redaktionschef på Ekstra bladet Carsten Werge, fodboldredaktør  på TV 2  Magnus Hviid, kommunikationsdirektør i Spillerforeningen  Christine Stabell Benn, vaccineforsker og professor ved Syddansk Universitet  Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen   Producer: Frederik Riis Jakobsen og Maria Asmine Dam  Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 h 6 min

Informació

B.T.s Henrik Qvortrup endevender de mest diskuterede historier om mediernes rolle. - sammen med en kendt medieperson i Danmark.Vi mener, at medier altid skal tage ansvar. 

També et pot agradar

Per escoltar episodis amb contingut explícit, inicia la sessió.

Estigues al dia d’aquest programa

Inicia la sessió o registra’t per seguir programes, desar episodis i rebre les novetats.

Selecciona un país o una regió

Àfrica, Orient Mitjà i l’Índia

Àsia-Pacífic

Europa

Llatinoamèrica i el Carib

Estats Units i Canadà

OSZAR »